Cuendet

Retur til forsiden
Kontakt
+45 3914 3111
Home / Destinationer / Italien / Skønne ferieboliger i Lazio-regionen

Skønne ferieboliger i Lazio-regionen

Regionen Lazio strækker sig langs den italienske Middelhavskyst ved Det Tyrrhenske Hav. Den afgrænses af Toscana og Umbrien mod nord, Abruzzo, Marche og Molise mod øst såvel som Campania mod syd.

 

Hovedstad i denne midtitalienske region er en af verdens mest fascinerende millionbyer, Rom. Byens mere end 3000-årige historie har sat sit uudviskelige aftryk i kunst og kultur. Der er pragtfulde monumenter over den romerske periode, mere end 300 antikke kirker og basilikaer såvel som barokke springvand. Cuendet tilbyder ferieboliger direkte i Rom til 2-7 personer, hvor både en romantisk tur for to eller hele familien kan gå i romernes fodspor. Ganske ofte sættes der lighedstegn mellem regionen Lazio/Latium og Rom, men dette fortæller nu ikke hele sandheden. Hovedstaden tiltrækker sig naturligvis stor opmærksomhed, men i området uden for byen findes der idylliske landskaber og rolige kyststrækninger.

Tuscia og Albanerbjergene - bakkelandskaber som resultat af vulkansk aktivitet - bestående af tufsten, er markante i regionens nordlige og sydøstlige egne med dybe slugter og vidunderlige blå kratersøer. Kalkapennin med den højeste top Terminillo præger Latiums bjergrige område i øst.

Anlagt i terrasseform præger vinstokke sammen med olivenlunde i sølvskær, grønne ege-, bøge- og kastanietræer samt citrusfrugterne i syd landskabsbilledet. I de mere flade områder dominerer de farverige, vildtvoksende og herligt duftende blomster. Regionen Latium/Lazio er kendetegnet ved det afvekslende landskab og de små middelalderbyer, hvor du både kan finde og følge sporene af den etrustiske kultur og Cuendets ferieboliger. Romantiske badebyer i alskens farver, vidunderlige sandstrande, snævre gyder og små havne former kystlinjen ved Det Tyrrhenske Hav. Uanset om interessen består i imponerende kulturarv, fortryllende landskaber, idylliske øjeblikke eller den antikke fortid, så giver Latium plads til både individuel lidenskab og afvekslende feriedage i Midtitalien.